Få løst dine tandproblemer med en implantatkrone

Hvis du har mistet én eller endda flere tænder, så kan du vælge at få dem erstattet med en implantatkrone. En implantatkrone er en innovativ teknik, som over de senere år bare er blevet mere og mere populær. En implanatkrone er med sin rod af titanium ualmindeligt holdbar og vil i de fleste tilfælde være en fuldgod løsning for resten af livet med begrænset vedligehold.

Hvad er en implantatkrone?

En implantatkrone er en to-trins proces, som starter med et implantat med en kunstig rod af metal. Dette implantat indsættes i kæbebenet, hvor dine naturlige naturlige tænder, som du nu har mistet, sad før. Oven på dette implantat – som består af det stærke grundstof titanium – vil der blive placeret en krone, som prikken over i´et.

Titanium er i denne forbindelse et godt ”arbejdsredskab” først og fremmest fordi, at det er så solidt og næsten umuligt at slide op. Derudover har titanium også den fordelagtige egenskab, at den indgår i en fysisk-kemisk forbindelse med dit knoglevæv, så at implantatet låser sig fast i din kæbe – præcis ligesom en almindelig tand ville gøre det. Denne proces kaldes inden for tandlægegerningen også for osseointegration.

Grunde til at få et implantat

Implantater er en teknik, der anvendes, når man har mistet en enkelt eller flere tænder. Mange vælger her traditionelle løsninger såsom broer eller proteser. Imidlertid er disse ikke lige så holdbare som implantater samtidig med, at man med en almindelig bro bliver nødt til at slibe på nabotanden for at få plads. Dette er ikke nødvendigt med et implantat, hvor man simpelthen bare sætter en ny, kunstig tand ned i det hul, hvor den gamle, naturlige tand var før.

Hvor holdbar er en implantatkrone?

En af de væsentligste grunde til, at implantater er blevet så populære, er, at de er særdeles holdbare. Således vil implantater under optimale betingelser holde sig fint efter ti år i 95 til 97 procent af tilfældene.

Dog er der også en række faktorer, som kan nedsætte holdbarheden af dine implantater. Således spiller det ind, om du er ryger; har svage knogler; eller hvis der bliver indsat for korte implantater. Ligeledes har det betydning, om der er en hård belastning pga. et hårdt bid, ligesom at dårlig mundhygiejne også kan forringe implantaternes levetid. Endelig kan det naturligvis også have betydning, hvis man udskyder eller helt glemmer ens kontrolbesøg hos tandlægen.

For mere information omkring tandimplantater med påsatte kroner, så kontakt en specialtandlæge med kompetencer inden for tandkirurgi i dit nærområde.

Læs mere her