Monthly Archives: februar 2014

Få repareret din emhætte eller tørretumbler med en ny flexslange

Sker der ikke noget, når du trykker på Start-knappen til din emhætte, tørretumbler eller ovn? Hvis det er tilfældet, så er det meget muligt, at du har brug for at udskifte dit apparaturs flexslange.

Flexslanger er en særlig slags slange, som skal anvendes i forbindelse med de meget høje temperaturer i ovne, emhætter, tørretumblere og pejse. Fra tid til andet så går disse slanger imidlertid i stykker, og det kan være nødvendigt at udskifte dem.

Hvad er en flexslange?

Langt de fleste af os er vant til bare at trykke på en lille knap, og så begynder vores tørretumbler at tørre vores tøj, eller vores emhætte begynder at suge luft ud. Imidlertid ligger der et meget kompliceret og sofistikeret system bag ved denne knap, som gør hele apparatet i stand til at fungere som tilsigtet.

Et af de vigtige elementer i dette system er slanger. På grund af de meget høje temperaturer forbundet med disse apparaturer, så er det ikke normale slanger, men såkaldte flexslanger der skal installeres. Flexslanger er i denne sammenhæng ualmindeligt stærke slanger, som i visse udgaver kan tåle helt op til 250 grader Celsius.

Denne store belastning taget i betragtning, så bør det heller ikke være overraskende, at flexslanger nogle gange går i stykker. Heldigvis er der dog et væld af forhandlere landet over, hvor du kan finde nye slanger, som i nogle få håndevendinger kan erstatte de defekte modeller.

En flexslange er typisk lavet i rustfrit stål og kan leveres med eller uden isolering. Ligeledes kan de leveres i faste længder eller alternativt som metervare, hvilket kan være praktisk, hvis man arbejder professionelt med denne type slanger – for eksempel hvis man er tømrer, VVS-mand, elektriker eller reparatør på en fabrik.

Med hensyn til størrelsen så findes flexslanger i et utal af varianter. Vær i denne forbindelse omhyggelig i dit valg af flexslange, så du er sikker på, at du får fat på lige præcis den rette model, som passer til din emhætte, pejs eller tørretumbler.

Hvor kan man købe en flexslange?

Flexslanger kan købes i tømmerhandler og isenkramforretninger. I mange tilfælde vil du også have mulighed for at bestille slanger via internettet, hvor du dog skal indregne et forsendelsesgebyr.

Priserne på en flexslange kan i denne sammenhæng svinge ganske meget. Mange slanger koster kun omkring 100 kroner, men du kan også opleve visse modeller, som koster helt op til – og endda mere end – 500 kroner.

Tilbehør til en flexslange

Udover flexslangen så skal du naturligvis også huske at investere i et spændebånd. Hvis ikke et sådan bånd er spændt fast omkring flexslangen, så vil slangen før eller siden glide af. Spændebånd koster ofte ikke mere end 50 til 100 kroner og kan hos stort set alle forhandlere købes sammen med flexslangen.

Reducer din elregning med varmegenvinding

Hvis du er husejer, så er den månedlige varmeregning nok en af de ting, som du ser mindst frem til. I næsten ethvert dansk husbudget, så er varmeregningen en af de ting, som trækker de fleste tænder ud. Af samme årsag er det også vigtigt, at du gør, hvad du kan for at mindske elforbruget mest muligt.

I denne situation så kan du med fordel benytte dig af varmegenvinding. Varmegenvinding kræver, at der føres en del rør rundt i huset, så at luften føres til og fra de rum, som enten skal suges ud og blæses ind i. Når denne rørlægning er overstået, så er det dog bare at læne sig tilbage og nyde den lavere månedlige elregning.

Dette gør genvinding af varme til en rigtig god investering, som i løbet af kort tid vil mere end bare tjene sig tilbage igen, men vil spare dig masser af penge over de kommende år.

Varmeflytning og varmegenvinding

Når du skal have det meste ud af varmen i dit hus, så kan du benytte dig af to forskellige teknikker: Flytning af varmen og genvinding af varmen. Varmeflytning fungerer her vha. et anlæg, som flytter den varme luft ved at suge luft ud i et rum og puste den ind i et andet rum. På denne led kan du for eksempel udnytte varmen fra din pejs eller din ovn til opvarmning af ikke bare din stue, men også mange andre rum i din bolig.

Udover varmeflytning så kan du også give dig i kast med varmegenvinding. Dette sker ved hjælp af et sofistikeret ventilationsanlæg, som overfører varmeenergien i den luft, der suges ud af din bolig, til den kølige, friske luft, som blæses ind i dit hjem udefra. Udover at få en optimal udnyttelse af dit varmeforbrug, så sikrer det også, at dit hjem luftes ud, og at indeklimaet er så sundt og godt som muligt.

Genvinding ved brug af en varmeveksler

Genvindingen af varmen i din luft sker ved hjælp af en varmeveksler. I denne varmeveksler glider de to luftstrømme tæt forbi hinanden, hvilket muliggør overførelsen af energi fra den udgående luft til den indgående luft.

Varmeveksleren er i denne sammenhæng et apparatur, som er bygget ind i en boks på størrelse med et mindre køleskab. Denne placeres typisk oppe på loftet, hvorved det er muligt at suge luft ind og ud via et rør i taget.

Opvarmning af vand

Varmegenvinding er primært en løsning, som bruges til den ind- og udgående luft. Dog kan du med visse mere sofistikerede modeller også bruge dine varmegenvindingsapparaturer til at opvarme det vand, som du bruger i dit hjem.

For mere information om genvinding af varme, så kontakt nogle af de mange forhandlere, som sælger og installerer disse energibesparende redskaber.

Få løst dine tandproblemer med en implantatkrone

Hvis du har mistet én eller endda flere tænder, så kan du vælge at få dem erstattet med en implantatkrone. En implantatkrone er en innovativ teknik, som over de senere år bare er blevet mere og mere populær. En implanatkrone er med sin rod af titanium ualmindeligt holdbar og vil i de fleste tilfælde være en fuldgod løsning for resten af livet med begrænset vedligehold.

Hvad er en implantatkrone?

En implantatkrone er en to-trins proces, som starter med et implantat med en kunstig rod af metal. Dette implantat indsættes i kæbebenet, hvor dine naturlige naturlige tænder, som du nu har mistet, sad før. Oven på dette implantat – som består af det stærke grundstof titanium – vil der blive placeret en krone, som prikken over i´et.

Titanium er i denne forbindelse et godt ”arbejdsredskab” først og fremmest fordi, at det er så solidt og næsten umuligt at slide op. Derudover har titanium også den fordelagtige egenskab, at den indgår i en fysisk-kemisk forbindelse med dit knoglevæv, så at implantatet låser sig fast i din kæbe – præcis ligesom en almindelig tand ville gøre det. Denne proces kaldes inden for tandlægegerningen også for osseointegration.

Grunde til at få et implantat

Implantater er en teknik, der anvendes, når man har mistet en enkelt eller flere tænder. Mange vælger her traditionelle løsninger såsom broer eller proteser. Imidlertid er disse ikke lige så holdbare som implantater samtidig med, at man med en almindelig bro bliver nødt til at slibe på nabotanden for at få plads. Dette er ikke nødvendigt med et implantat, hvor man simpelthen bare sætter en ny, kunstig tand ned i det hul, hvor den gamle, naturlige tand var før.

Hvor holdbar er en implantatkrone?

En af de væsentligste grunde til, at implantater er blevet så populære, er, at de er særdeles holdbare. Således vil implantater under optimale betingelser holde sig fint efter ti år i 95 til 97 procent af tilfældene.

Dog er der også en række faktorer, som kan nedsætte holdbarheden af dine implantater. Således spiller det ind, om du er ryger; har svage knogler; eller hvis der bliver indsat for korte implantater. Ligeledes har det betydning, om der er en hård belastning pga. et hårdt bid, ligesom at dårlig mundhygiejne også kan forringe implantaternes levetid. Endelig kan det naturligvis også have betydning, hvis man udskyder eller helt glemmer ens kontrolbesøg hos tandlægen.

For mere information omkring tandimplantater med påsatte kroner, så kontakt en specialtandlæge med kompetencer inden for tandkirurgi i dit nærområde.

Læs mere her

Få firmaet igennem en overgangsperiode vha. interim management

Har du brug for at tage din virksomhed i en ny retning, men har du ikke tillid til, at den nuværende ledelse kan magte det? I så fald så kan du overveje interim management. Interim management er et spændende nyt fænomen inden for ledelse, som er blevet stadig mere populær over de senere år. Interim management sikrer en hurtig og effektiv ”turn-around” for din virksomhed drevet af kompetente ledere samtidig med, at det ikke er nødvendigt at fastholde disse reformeksperter i længere tid, end du som virksomhedsejer har brug for dem.

Hvad er interim management?

Interim management, eller midlertidig ledelse, er som navnet så godt indikerer en midlertidig ansættelse af nye ledere på din virksomhed. Midlertidig ledelse anvendes især i omskiftelige perioder. Dette kan enten være fordi, at virksomhedens nuværende ledelse er blevet fyret, eller fordi at virksomheden står over for store og svære reformer i den kommende periode.

I disse situationer så vælger et stigende antal danske virksomheder at hente ledelsesmæssige sværvægtere ind i en kort periode. Disse eksperter vil have en stor erfaring med og viden om, hvordan man får en virksomhed godt igennem den udfordrende periode, som store reformer altid indebærer.

Efter at reformperioden er overstået, eller efter at virksomheden er blevet stabiliseret efter fyringen af den gamle ledelse, så kan virksomhedens ejere takke deres midlertidige ledelse for deres service og begynde at lede efter mere permanente løsninger. Det er naturligvis også muligt at forsøge at fastansætte ens midlertidige ledere, hvis de har gjort et særligt godt job, men det ligger i sagens natur, at midlertidig ledelse i langt de fleste tilfælde kun skal ansættes for en begrænset periode.

Fordele ved midlertidig ledelse

Der er mange fordele forbundet med midlertidig ledelse. Først og fremmest er det essentielt, at man med interim management bringer de helt rette folk ind i virksomheden til at udføre en meget specifik opgave: Få styr på virksomheden i nogle svære måneder. Dette er ikke en normal periode i en forretnings livscyklus, og det kræver særlig erfaring, unikke kompetencer og usædvanligt stærke nerver at håndtere dette. Dette får man med specialister, som midlertidigt ansættes til at klare denne opgave.

Derudover er midlertidig ledelse naturligvis også en fordel, fordi at den er så fleksibel en metode. Du kan få midlertidige ledere ind på din arbejdsplads med meget kort varsel, hvorefter de vil gøre en forskel fra dag et. Ydermere har du også mulighed for at afslutte samarbejdet med dem igen, når reformperioden er overstået. Disse forhold gør midlertidig ledelse til en både effektiv og fleksibel løsning, som ofte er det helt rette kompromis, når man skal have hentet store faglige kompetencer ind for at håndtere en udfordrende, man stadig kun midlertidig reformproces.

Læs mere her